Om Jordløse kirke

Jordløse kirke generelt

Jordløse kirke er bygget i romansk stil i perioden 1100-1250. I århundrederne efter har den fået tårnet i vest, sidefløjen i nord og de gotiske hvælvinger og vinduer. Her findes en trefløjet altertavle, skåret på Claus Bergs værksted i Odense. Dets hovedmotiv er himmelkroningen af Jomfru Maria, og på siderne ses motiver af fire helgener, samt de tolv apostle.

Både i våbenhus og i koret findes vidnesbyrd om fortidens adelsslægters tilknytning til stedet i form af ligsten og mindetavle.

Dåbsfadet er et sydtysk arbejde fra 1550 og alterstagerne er udført i renæssancestil og skænket kirken i 1598.

Menighedsrådsformand Per Frank

Reventlowernes sidste færd

I våbenhuset i Jordløse Kirke har der det sidste stykke tid været en lille udstilling fra Lokalhistorisk Forening for Jordløse og Trunderup om kirken i fordums tid.

I den forbindelse har jeg fået fat i en fotokopi, som sikkert også andre er kommet i besiddelse af, men det gør ikke historien mindre spændende.

I begyndelse af halvtredserne var Jordløse Kirke udsat for en større renovering, hvor bl.a. tårnet blev gennemgribende ombygget, da det var ved at falde sammen.

Da det nuværende sideskib under en tidligere renovering blev inddraget til kirkerummet blev de kister, der stod der nedlagt i gulvet under sideskibet og de store dæksten opsat i kirken. Kisterne indeholdt tidligere ejere af Damsbo Gods. Kisternes indhold er nedsat under gulvet i sideskibet.

Men ikke nok med det. Ude i våbenhuset hænger nogle store ligsten. De fortæller om herskabet på Søbo, Reventlowerne, der i øvrigt også ejede store godser på Lolland. Men de færreste om overhovedet nogen vidste noget om, hvor i kirken de var begravet. Man vidste dog, at der under koret var en krypt. Det afslørede et lille vindue. Og da man alligevel skulle indlægge vand oppe ved alteret, så spurgte man Nationalmuseet, om man måtte kigge lidt ned i krypten. Fordi vandrøret skulle den vej. (Præsten har en lille håndvask og en vandhane bag ved alteret)

Håndværkerne bankede så vinduet ind og gjorde hullet større, så man kunne kigge ind i krypten. Og så gjorde man store øjne!! Nede i krypten lå en del mere eller mindre rådne og frønnede kister og en del skeletrester hulter til bulter sammen med våbenskjolde og andet gravgods. I alt lå der skeletter fra 16 afdøde Søbofolk, både damer og herrer, som stenene i våbenhuset også beretter om. Da museets folk havde fået kigget tilstrækkeligt på sagerne blev man enige om, at resterne skulle have en hæderlig begravelse, så alle blev begravet under gulvet i kirken. Krypten blev så vidt jeg ved rømmet og muret til, så man ikke lige kan komme derned, hvilket dog medførte en del banken i gulvet, da et vandrør for nogle år siden sprang.

På kirkegårdens sydside er der opsat en stor sten efter Waage-Petersen en senere ejer af Søbo.

PS: Jeg har uden tvivl pyntet lidt på historien, men ellers spørg Majbrit. Historien er frit gendigtet efter en avisartikel.

Pf

Kirkesølvet i Jordløse Kirke

Kirkesølvet i Jordløse Kirke er ikke særlig gammelt. Under Svenskekrigene i 1658 fik kirken besøg af nogle svenske soldater, der mente, at sølvet havde det bedre i deres lommer, end at det stod i kirken. Nyt måtte der til.

Det ældste er oblatæsken i sølv. Den er foræret af ejeren på Damsbo, idet den bærer inskriptionen ”Christian Corfitz Rosenkrands. Jordloese Kircke 1705” Christian Rosenkrantz var i slægt med Reventlow’erne fra Brahetrolleborg. Han levede fra 1695 – 1717.

Den store alterkalk er fra 1806 og lavet af en sølvsmed i Odense – Poul Jensen Theilgaard og bærer inskriptionen ”P.B. B 1806” Borgstaverne står for Preben Bille Brahe, der var greve og ejer af grevskabet Brahesminde, der bestod af godserne Hvedholm, Stensgaard og Damsbo. Der findes også en mindre alterkalk, som dog ikke bruges mere.

Alterbægrene er fra 1989 og håndsmedede af sølvsmeden Jørgen Dahlerup. Det særegne ved disse bægre er ornamentikken, idet der er indgraveret et bladmønster på foden. Der er seks forskellige bladmønstre.

Menighedsrådsformand Per Frank

Kirkeskibet i Jordløse kirke

En sensommerdag, nemlig den 25. august 1932, cyklede en flok drenge fra Jordløse i fuld fart hen ad Landevejen ned mod jernbaneoverskæringen, hvor toget netop skulle passere. Drengene elskede at se det store damptog køre af sted, så det gjaldt om at komme først.

Uvist af hvilken grund virkede bremsen på 9 årige Espen Bæks cykel ikke, så han fortsatte hen over jernbaneoverskæringen i samme øjeblik, som toget kom brusende. Togføreren kunne naturligvis ikke nå at bremse toget, så Espen fortsatte ind under en af vognene og blev dræbt på stedet. Folk kom hurtig til stedet, og ambulancen fra Faaborg blev rekvireret, men Jordløselægen kunne hurtigt konstatere, at det var spildt ulejlighed, så den blev sendt retur.

Til minde om drengen Espen fik hans forældre Lars Bæk og hustru Marie modelbygger Johannes Pedersen bygget en skibsmodel, som til jul 1935 blev hængt op i hovedskibet i Jordløse Kirke tilligemed den store lysekrone, som blev skænket af godsejer Preben Skov. Uvist af hvilken grund blev skibet flyttet til sideskibet i 1960erne, hvor det hænger endnu. Skibets navn er Haabet.

Menighedsrådsformand Per Frank

Arrangementer

Ingen elementer fundet.