Præsten skriver

 Om kærligheden i døden

Jeg er netop vendt tilbage fra to måneders studieorlov, hvor jeg stak næsen i bøgerne og læste om dødens historie. Lige fra vi knap nok kunne kaldes mennesker, har vi begravet vores døde – og det endda med noget, der tyder på stor omsorg og kærlighed til den døde. Der er fundet grotter med spor fra Homo Naledi, der levede for 250.000 år siden og der er tegn på, at de gravlagde deres døde dybt inde i et hulesystem, næsten som om, de ville lægge den døde tilbage i moder jords mave. I neandertalernes grave, -så langt tilbage som for 200.000 år siden-, finder man spor fra blomsterfrø og rød okker i forbindelse med grave. Hvad har de mon tænkt, når de skulle sige farvel til deres døde – og hvordan trækker det spor op igennem historien til den måde, vi i nutiden siger farvel? Det er virkelig spændende at tænke på– og fællesnævneren synes at være, at alle disse grave op gennem historien bærer tegn på omsorg og kærlighed i forhold til den døde. Her i nutiden bærer vi stadig traditionerne videre – og vi fornyer dem. Blomsterne har stadig en stor rolle som et livssymbol midt i alt det døde – og i forskellige kulturer kommer det til udtryk på mangfoldige måder. Det sidste nye er for eksempel at få lavet smykker af asken fra den kremerede, så man altid kan have sin elskede med sig. Det er netop nu oppe i etisk råd, for at blive vurderet her i Danmark, om det nu også kan blive tilladt hos os. Det er et samfundsanliggende. For ritualer og skikke omkring døden er i høj grad et kulturelt farvet område – hvert sted har sin egen måde. Se bare, hvordan vi her i Danmark og vesten har Halloween, der gør døden uhyggelig, men også sjov og en anledning til at samles. I Sydamerika ser man derimod, at døden får en helt anden rolle, når man samtidig med Halloween inviterer de døde ind i de levendes land på ”de dødes dag” og opstiller altre med fotos af den døde og serverer deres yndlingsretter.

Der gemmer sig mange forskellige syn på døden i vores skikke, men mest af alt vidner de om vores kærlighed til dem, vi har mistet.

Glædelig december – også til jer, der savner nogen, de holder af!

Rikke Gotfredsen