En uventet velsignelse

I mange år har jeg rejst med min familie i USA. En af gangene var vi taget til byen Denver i staten Colorado. Og en sen eftermiddag var jeg på vej gennem menneskemylderet på gaden i storbyen sammen med min datter på fire år. 

Hvor var der dog mange fremmede synsindtryk – tykke amerikanere, lange limousiner og masser af butikker. Tiden gik mens vi fik travet gaderne tynde, og man kunne knapt se at solen gik ned bag de høje bygninger. Inden vi fik set os om, var vi kommet langt væk fra hotellet og mørket var faldet på. 

Jeg besluttede mig for, at vi hellere måtte se at komme hjem til hotellet – men min datter var træt og vi satte os ved et busstoppested for at hvile lidt først. Folk myldrede forbi – havde sikkert travlt med både det ene og det andet. 

Pludselig væltede en fuld mand frem af menneskemængden. Han så beskidt ud – han var sikkert en af de der hjemløse, man har hørt så meget om og ikke mindst set på film derhjemme i den trygge stue. Han dinglede frem mod os – virkede nærmest som om, han havde udset os som sit mål. Her i virkelighedens verden virkede sådan en hjemløs langt mere farlig end på filmene. Hvem ved, om manden havde en skyder – eller måske en kniv. Kunne folk da ikke se, at han var på vej mod os – og kunne de dog ikke se, at de burde gribe ind – spærre vejen for ham om ikke andet? Her sad jeg helt alene med min lille fireårige datter – og med tasken fuld af kontanter – for man er vel på ferie.

Endelig nåede han helt hen til os. Trådte lidt for tæt på – mere end den der meter, som udgør den danske intimsfære. Under min arm sad min datter godt fastspændt og under den anden min taske.  Hvad ville han os? Han rettede sig op og så lige ind i mine øjne – dinglede lidt – ”sikke en smuk datter”, sagde han så. Jeg svarede ikke.

Han betragtede os lidt.

”Gud velsigne jer!” sagde han og vendte sig så om og forsvandt ind i menneskemængden igen. 

Jeg sad en smule rystet tilbage. Velsignet af en hjemløs, som jeg troede ville genere mig. En påmindelse om, at man ikke kan dømme folk på forhånd.

Og en påmindelse om, at Gud er for alle mennesker – ikke bare for præster og dem som har overskud.