Det vigtigste i livet

Det vigtigste i livet

Hvor ofte får vi egentlig spurgt os selv om det? Hvad er det vigtigste for mig i mit liv?

I år (2022) har vi haft mange dødsfald her i vores sogne. Flere end vi plejer – og hver eneste gang, jeg står der ved en kiste, så dukker spørgsmålet op. Hvad var det vigtigste i dette menneskes liv? For det bliver aldrig mere aktuelt, end når vi skal se tilbage på det, der har været. Har det nu været som det skulle – blev det vigtigste sagt og gjort?

Man kan aldrig nogensinde gøre sig til dommer over andres liv, men man kommer ikke uden om, at vores liv er flettet ind i hinanden på godt og ondt. Vi er i hinandens hænder livet igennem – og der tæller hver eneste dag med – hver eneste lille ting, man fik gjort eller ikke gjort. Selv den mindste ting; et blik, en berøring.  Det er ikke lige meget om vi har været her eller ej. Vi betyder alle sammen noget. For vi er alle sammen nogens – og vi er noget for nogen. Om vi vil det eller ej.

Man lægger ud med at være nogens barn, nogens søster eller bror. Så er man nogens klassekammerat, legekammerat, nogens ven. Pludselig er man nogens kæreste og inden man får set sig om nogens forælder. Man er nogens kæledyrsejer, nogens ansatte, nogens betroede. Så er man måske nogens svigerforælder, bedsteforælder, ja måske oven i købet nogens oldeforælder. Man er simpelthen nogens hele livet, så det er ikke lige meget, om man så også nåede at leve sådan, at det vigtigste i livet fik en plads. Om man var bevidst om, at måske var det vigtigste netop, at man var nogens.

Rikke