Travlhed

Der er travlt. Meget travlt. Især i min generation, som har småbørn og fuldtidsarbejde og sociale medier og meget andet at se til. Jeg tror ikke, jeg var klar over, hvor travlt andre mennesker har det, før jeg selv pludselig blev en af dem.

Travlhed

Som du kan læse på næste side, er en del af min stilling blevet omlagt, så jeg nu kun er sognepræst i Jordløse og Haastrup 75% af min tid - og resten af tiden er jeg i Stiftet for at koordinere reformationsfejringen, der skal løbe af stablen i 2017. Det betyder, at jeg hver fredag er inde i stiftet - og at jeg må rende lidt stærkere de andre dage for at få enderne til at mødes. Se det vil jeg ikke begræde, men det får virkelig mine øjne op for, hvordan livet ser ud for de fleste.

Mon ikke livet altid har set sådan ud for de fleste? I hvert fald faldt jeg den anden dag over en historie, som beskrev noget tilsvarende. Det var historien om engang, Jesus kom forbi byen Jeriko - og der som sædvanligt samler sig horder af mennesker omkring ham. De er voldsomt interesserede i hele balladen - og ænser ikke meget andet på deres vej. De ser derfor heller ikke den blinde mand, der sidder i vejkanten, før han begynder at råbe på Jesus. Han vil gerne have sit syn igen - og han ved, hvem der kan gøre det - så han råber, til han får opmærksomhed. Det bliver prompte belønnet - og pointen med historien efterlader os andre eftertænksomme tilbage. For hvad er det egentlig, der sker i historien, som vi så let kan overføre til vores egen dagligdag?

Jo, vi er jo fuldkommen som menneskemængden, der haster af sted efter alle de andre. Vi tager på arbejde hver dag - vi gør alt det vi skal og vi fristes hurtigt til at følge alle andres måder at gøre tingene på. Vi har så travlt nogle gange, at vi næsten ikke kan se, hvad det er, der sker for næsen af os. Børnene vokser fra os, da-

Forside: Forår gene går uden, at vi ænser skønheden ved dem, og vi glemmer at stoppe op og undres under- vejs i det hele. Man kunne næsten fristes til at sige, at vi bliver helt blinde af al den travlhed.

Men se, så sidder der en blind mand, som rent faktisk kan se. Han kan se det vigtigste, der er at se. Han kan se, at ved at være til stede i nuet - ved at kræve Jesus opmærksomhed lige nu og her - så får han liv - han får sit syn. Og det er jo lidt et vink med en vognstang til os andre om, at vi en gang imellem skal sætte os i den blinde mands sted og se, hvad der i virkeligheden er vigtigt i livet.

Rikke Gotfredsen