At være menneskefisker

Der er noget, der tyder på, at det er svært at være menneske! Som menneske kræves det nemlig, at man konstant lægger sig selv ”derud”.

At være menneskefisker

For at kunne leve er vi nødt til at være imellem andre mennesker, nødt til at være i samspil med andre nærmest  hele tiden. Lige fra vi åbner vores øjne om morgenen og ser den anden ligge ved siden af os i sengen og til vi om aftenen -efter en dag ude i verden blandt andre-lukker vores øjne ved siden af det andet menneske igen.  Fra vi våg- ner til vi står op er vi blandt andre mennesker. På godt og på ondt. Når man er sammen med andre må man nødvendigvis justere lidt på sig selv. Nogle gange mere end andre. De gange, hvor man har justeret så kraftigt, at man er i fare for at miste sig selv, må man trække sig og give op. Sådan er det bare – og netop det kan gøre det svært at være menneske. For så bliver man som oftest skuffet og ked af det. Der kan man være tilbøjelig til at tænke, at det nok gen- tager sig igen – og at det derfor ikke kan betale sig at forsøge igen.

Jesus kom engang forbi en flok fiskere, der havde fisket hele natten – forgæves. Han sagde til dem, at de skulle prøve en gang til, men det synes de ikke kunne betale sig. Presset af Jesus gik de med til at forsøge endnu en gang – måske har de tænkt, at så kunne han da se for sig selv, at det var forgæves. Overraskede bliver de, da nettene blive fulde – og Jesus får ret.

Så siger han til dem, at de skal følge ham og blive menneskefiskere.

Menneskefisker. Et ord, der både vækker asso- ciation til både medmenneskelighed og kanniba- lisme. Jeg hælder til det første, selvom det vel også kan være en form for åndelig kannibalisme at give sig i kast med andre mennesker.

At være menneskefisker er at trodse alle de gange, man forgæves har smidt nettet ud til et andet menneske. At være menneskefisker, er at blive ved med at håbe på at blive mødt af det andet menneske. Det er en, som ikke lukker af, fordi han er blevet brændt for mange gange. At være men- neskefisker er at fortsætte med at åbne sig selv for andre mennesker, selvom det er svært.

Det Jesus siger, er at der er noget at fange, når man prøver igen. At når det handler om menne- sker, så er det aldrig forgæves at lægge sin kær- lighed og åbenhed ud. Ja, det koster tomme net engang imellem, men så må vi bare forsøge igen.

Rikke Gotfredsen